HVALPENS SOVEPLADS

Hvalpen skal have sin egen madras (7-9 cm tyk og min. 80 x 110 cm, så den kan ligge udstrakt, når den er voksen).
Har man en gammel sofa, er det virkelig noget en GD synes om. Kropskontakt med sin ejer, sætter den meget pris på. Så en hunde-hygge-sofa er alle tiders idé. Hunden kan sagtens kende forskel på hunde-sofaen og den ”fine” sofa.
Hvalpen skal have ro til at sove i min. 16 timer dagligt. Husk på, at hvalpen vokser når den sover. En undersøgelse har vist, at holder man en hund vågen i 4 døgn, dør hunden simpelthen.

 

SPISEPLADSEN

Du skal sørge for at hvalpen/hunden har et foderstativ, hvor du kan forøge højden i takt med at hvalpen vokser. Når man fodrer sin hund højt, sluger den mindre luft samtidig med at den spiser. Luft er en af faktorerne der er med til at fremprovokere en mavedrejning, der mere udbredt hos de større racer end hos de små. Ved en mavedrejning er du aldrig i tvivl. Hunden bliver meget urolig, piver, prøver på at kaste op hele tiden og maven vil spiler op til en spærreballon. Man skal hurtigst muligt søge dyrlæge, da det kan dreje sig om minutter for, at man kan nå at redde den
( http://www.hunde-info.dk/mavedr.html ).
En anden faktor er kraftig motion før og efter fodring. Hunden skal holdes i ro 1-2 timer før og efter fodring. Den skal hvile og kan den ligeså godt lære fra den er helt lille.
En tredje faktor foder konsistensen. Tørt foder giver flere gasser end foder opblødt i koldt vand i et par minutter og hæld derafter vandet fra. Brug ikke varmt vand da dette vil ”hive” vitaminer m.m. ud af fodret.
Vi fodrer vores hunde med mærket Henne Pet Food, www.henne-pet-food.dk , som vi mener er noget af det bedste foder. Det er baseret på laks, der er let fordøjeligt (se proteinlinien på Henne Pet Food’s website) og giver pelsen et flot blankt skær. Samtidigt er det uden kunstige farvestoffer og konserveringsmidler.
Ved skift af fodertype anbefaler vi, at det gøres over en 8-10 dage. Start med en lille håndfuld af det nye og forøg herefter gradvist. Der vil dog næsten altid komme lidt dårlig mave. Her er A38 fint, til at genetablere tarmfloraen.
Godbidder såsom rester af kartofler, ris, grøntsager, kød og stegesky (undgå stærkt krydret ting), kan gives som ekstra pift må hundens foder. Men pas på med at give hunden for mange godbidder i maden, derved kan du risikere at den kun vil spise sit foder, når der er godbidder i. Vi giver aldrig godbidder i fodret efter vores eget afsluttet måltid, først dagen efter, så den ikke opfatter det som noget der kommer fra middagsbordet, men køleskabet.
Din hvalp skal fodres 3-4 gange om dagen, og når den bliver ældre 2 gange om dagen. (morgen og aften) eller hvad der passer ind i jeres program. Protein indholdet i foder skal være omkring de 25% til en så hurtigt voksende hund som Grand Danois.  Protein niveauer på 30 og op efter vil får hvalpen til at vokse endnu hurtigere og kan faktisk give varige knogleskader. Calcium/fosofr forholdet skal ligge på 1,1 - 1,3.
Hvis din hund får en maveinfektion, er det en god idé, at give den skånekost til det værste er overstået. En god diæt er kogte ris med kogte ærter/broccoli/gulerødder samt fisk el. kylling el. lam. Forholdet skal være 1 del af hver. Men husk 1 kg tørfoder skal udlignes med 6-7 kg skånefoder. Det er derfor nødvendigt at give flere antal måltider i diet perioden.
Desuden skal der være ro om hvalpen/hunden, når den skal spise.
Sørg altid for at hunden kan få adgang til rent vand.

 

KOSTTILSKUD OG VITAMINER

Som et ekstra kosttilskud anbefaler vi Lakseolien fra Henne Pet Food, der er med til at styrke immunforsvaret, frugtbarheden hos tæven og en flot pels.
Alle vitaminer findes i et kvalitets fuldfoder nu om dage, men indimellem kan nogle hunde mangle lidt C vitamin, hvilket giver sig til udtryk i en lidt flad blød pote. Hvalpens/hundens pote skal være fast og høj, som en kattepote. Giv i dette tilfælde ekstra C vitaminer indtil hundens pote har det normale udseende.

KØDBEN OG LEGETØJ

Brug altid kun okse nøgleben. Gris, lam og kylling er BANDLYST, de splintre i maven. Oksehudsben er også gode, men et rigtigt ben giver nu bedre  tandbørstning. Rigtige ben giver ofte lidt tynd mave.
Som legetøj er hård bold af passende størrelse god (skal ikke kunne sluges), knudebundt af en gamle sok eller reb m. knuder er gode. Men HUSK!! Træk aldrig tov med din hvalp før den er over 1 år. Det giver uoprettelige tandskader.

 

SOINERING  

Børst jævnligt din hund med en speciel gummihandske, der kan købes i alle dyrehandler. Vask kun hunden med shampoo én gang om året. Mere er ikke godt for huden, da dens hud vil udtørres. Man skal bruge en speciel hundeshampo og ikke bare din egen.
Kløerne skal man sørge for at holde korte. Brug en rigtig neglesaks til hunde (den største), så kan man undgå flossede negle. Endnu en god ting mod flossede negle er, at lade dem opbløde en 5 minutters tid i lunkent vand. Væn din hvalp til, negleklipning fra den er helt lille, så vil du ikke få problemer med det senere. Som opdrætter starter vi i 2-3 ugers alderen og derefter én gang ugentligt til hvalpene flytter til det nye hjem.
Ørerne hos voksne hunde bør renses mindst én gang månedligt. Hvalpe producerer ikke så meget ørevoks som den voksne hund, men væn den alligevel til det. Det betaler sig i sidste ende, da det er noget af en opgave at tumble med en 80 kg tung fyr under øre rensningen. Renses ørerne ikke får hunden en kløende svampeinfektion, hvilket resulterer i kraftig hoved rystning og hyppig kløning af øret.
Anvend gerne EpiOtic ®, et blødgørende middel, på et stykke bomulds vat ved rensning af røret.
Desuden bør hundens krop kontrolleres jævnligt på ”forandringer”.

VACCINATION OG ORMEKUR

Hvalpen skal vaccineres når den er 12 og 16 uger gammel. Herefter vaccineres den årligt. Man har tidligere vaccineret hvalpen ved 8 ugers alderen, men er gået bort fra dette, da man har fundet ud af, at hvalpen først er i stand til at producere antistoffer mod vaccinen i 12 ugers alderen.
Som opdrætter har vi givet ormekur efter uge 3 og 7. Dette gentages yderligere 2 gange inden hvalpen bliver 6 mdr. Herefter gives der ormekur én gang årligt. Husk at ormekur altid giver lidt tynd mave.

OPDRAGELSE

Brug altid korte beskeder så som:
NEJ – LÆG DIG – KOM –  VÆK
Som opdrætter begynder vi at bruge ordet NEJ nå hvalpen bliver 5 uger. Samtidig med NEJ’et gives et  bestemt ryk i nakkeskindet. Dette svarer til hunde moderens egen opdragelse af hvalpen.
Lær ikke din hvalp at SIDDE – dette er ikke godt for dens anatomi.
Vær altid konsekvent overfor din GD hvalp. Det er vigtig at den allerede fra lille hvalp bliver opdraget godt, så du kan leve med den når den er stor.
Skæld aldrig din GD hvalp/hund for hårdt ud. Selvom den er meget stor af krop, er den meget blødt af sind. Og bær ikke nag til hunden resten af dagen. Det kan dens psyke ikke klare, da den er meget kærlig og hengiven over for sine mennesker.
Vis den at det er dig, der er førerhunden og ikke den.
Socialisering med andre hunde er også en vigtig del i opdragelsen. Dette kan løses ved at gå til hvalpemotivation. I DKK’s medlemsblad HUNDEN kan man finde hvor der er hvalpemotivation i netop den kreds man bor. Når den bliver lidt ældre er ligeledes i DKK Lydigheds kurser.

MOTION

I det første år af en hvalps liv, er det vigtig ikke at motionere den for meget. En daglig gåtur på en 15 minutters tid er nok. Lad den bare løbe sig nogle ture ud over en mark på denne gåtur, men lad ikke din hvalp have fri adgang til leg med andre hvalpe/hunde i det frie. Dette vil overbelaste knoglerne og den kan få varige skader. Husk på hvor hurtigt en GD hvalp vokser. Ca.2- 3 kg og det samme i cm hver uger til den er 8-9 mdr.) Hvalpen skal dog af med sin energi ellers vil den gå til andre metoder for at få brugt den, såsom ødelæggelser i hjemmet.
Lad ikke hvalpen gå på trapper det første år. Med det mener vi, fra etage til etage flere gange dagligt.
Det kan være med til at fremprovokere en HD http://www.hunde-info.dk/hd.html .
Lær ikke din hvalp at hoppe op efter en pind eller bold. Dette er ikke godt for anatomien.

  

Dette er vores gode råd, skulle du have brug for andre råd så kontakt os endelig.

 

Marianne Valente