Genetikken er alt afgørende for resultatet. Alt levende består af gener, en lille mekanisme hvori der er ind programmeret koder for hvordan afkommet vil komme til se ud som færdig udviklet.

I vores tilfælde drejer det sig naturligvis om  Grand Danois og her hos os koncentrere vi os om at fremavle rene Mantel aftegninger.
Dette skulle være muligt inden for en overskuelig årrække på 8 til 10 år. Vi vil gerne her slå fast at vores etiske regelsæt ikke tillader aflivning af sunde og raske hvalpe uden genetiske problemer. Hvalpe i vores tilfælde med genetiske fejl er Hvide og Merlekin da dette afkom har flere genetiske defekter. I et seriøst avls program kan det ikke undgås at man kommer ud i en større spild procent end ved at avle på det sikre. Når vi løber ind i aftegninger der ikke er ønskværdige i Danmark påføre vi naturligvis forbud mod videre avl på vedkommende hvalp.

Genstrengen for vores hunde med hensyn til farve/aftegning kan skrives som følger AABBDDEEGGHHMMSSTTWW  , hvor hvert bogstav står for en bestemt egenskab. Årsagen til at der er to af hver bogstav skyldtes at der modtages et fra hver af forældrene. Hvert bogstav kan skrives henholdsvis som stort eller lille. Skrives et bogstav med stort er det ensbetydende med Dominans skrives der med lille er genet recessivt. Dominans genet bestemmer altid over det recessive gen og der skal derfor altid to recessive gener til at udligne et dominans gen.

Hvis vi starter med at beskrive en alm. Harlekin vil den som fenotype betegnes harlekin men som genotype betegnes som MmWw?? sammenlignet med en Merlekin Mmww?? ser vi at forskellen ligger i W-serien her er dog kun medtaget relevante serie parameter. Hvis vi tager en Sort hund vil den som genotype være mmww?? her er det M-serien der giver det store udslag. Man kan groft opdele som følgende (Sorte mm????) (Hvide MM????)(Harlekin MmWw??)(Merlekin Mmww??)(Lethale MMWW??).
Af ovenstående kan vi se at Sort x Sort ikke kan give Harlekin, Merlekin og Hvid mm. Samtidig ser vi at Harlekin x Harlekin kan give Hvide, Merlekin og Lethale i en rimelig stor spildprocent så dette bør undgås. 

For at avle seriøst er man nød til at kende genetikken på forældre dyrene. Fenotypen burde ikke volde den erfarende opdrætter store problemer. Når man har fundet ud af genotypen, her kan det godt være nødvendigt at gå 3 til 4 generationer tilbage, beregnes samtlige gameter hvorved man med sikkerhed er i stand til at afgøre hvilke farveaftegning der kan optræde i afkommet og vigtigst af alt hvilken der med sikkerhed ikke kan indtræffe.

Harlekinen er nok den mest interessante at kortlægge genotype på idet den findes i et utal af varianter her er det lille s-serien som giver det store udslag, af de vigtigste vil jeg nævne alm. harlekin MmWwSs, Show harlekin MmWwsisw Lys harlekin MmWwswsw. Det er lille s-serie som er den farlige men desvære er en mantel aftegning afhængig af lille s-serien idet en mantel genotype er mm??sisw altså en sort hund med hvid markering der ligger meget tæt på piebald genet der er mm??swsw. der ligeledes er en sort hund genetisk. Hos en sort hund med hvidt stammer det hvide igen fra lille s-serien dog med flere variationer alt efter om det er lille si,sp,sw eller se. og denne hund kan variere fra 15% - 90% hvidt med træk fra mantelen.
Det første kuld hvalpe man laver med 2 nye forældre dyr er altid kun et prøvekuld som er en slags facitliste for at bekræfte om ens beregning af genotypen hos forældre dyrene passer. Gør den det har man sit materiale i orden og kan trygt arbejde videre ud fra dette.
Har man i sin hund et uønsket gen er man nød til at beregne sandsynligheden for at det vil slå igennem. Dette kan gøres ved at tælle tilbage i generationer til det først optræder og derefter doble pr generation. Er der feks tale om at der ved en fejl er kommet gult i en harlekin kommer det ikke til udtryk idet gult er resitivt det kræves at begge forældre dyr bærer det. Sandsynligheden vil i første generation være 2, i anden 4 i tredje 8 ovs. og ikke som den almindelige fejlagtige opfattelse at det vil forsvinde efter 3-4 generationer, det forsvinder aldrig. Dette gælder også for alt andet arveligt. 

Her er et genetisk eksempel. Vi pare en sort tæve (mmwwSS) med en show harlekin (MmWwsisw)og kan derfor opsætte følgende gameter mwS MWsi MWsw Mwsi Mwsw mwsi mwsw mWsi mWsw disse indsættes i skemaform
                  

     
Denne kombination vil give 25% Harlekin + 25% Merlekin + 50% Sorte ingen problemer her udover de 25% Merlekin. Hvorfor at det går rimeligt godt skyldes ene og alene at den sorte er en normalt standard Sort altså med dobbelt dominant S gen. Hvis vi lægger mærke til s-serien ser vi at alle nu har recessiv s så det bliver først rigtigt "sjovt" når vi parre to fra samme afkom eller et andet individ med samme gen kombination. Vi vælger harlekinen med genstreng MmWwSsw og en sort med genstreng mmwwSsw. indsat i skemaform 

Denne kombination vil give 2 alm Harlekin + 2 lys markeret Harlekin + 2 Merlekin + 4 Piebald + 6 Sorte, af dette kuld vil kun 4 individer uden risiko egne sig til forsat avl.

En Grand Danois tæve kan ved sin ægløsning afgive op til 20 æg i hvert enkelt ligger den halve arbejd tegning for det videre forløb den sidste del af tegningen leverer hanhunden. Nu er det sjælden en tæve for befrugtet samtlige æg her er vi ude i et slags lotteri idet man ikke selv vælger hvilke æg der bliver befrugtet og vil videreføre arten man kan derfor ikke forudsige i et kuld på 5 hvalpe hvilke af de 5 æg ud af de 20 der blev befrugtet og vil udvikle sig til et individ og dermed videreføre sine gameter.  

 
Herunder skema med eksempler af forskellige parringer incl. farveblanding, det forudsættes at forældre dyrene er genotypisk rene, uden til stædeværelse af s-serien. (Sorteper = *)

Par kun to Grand Danois hvis du kender genotypen i mindst 4 generationer på hvert enkelt af forældre dyrene det er ikke nok at se stambogen, se hundene eller få et foto af så mange som muligt, der er ikke noget mere ærgerligt som hvalpe køber end at komme hjem med en flot sort hvalp der avler gule, tigre eller andet. For det er umuligt at forudsige dennes afkom. Det er lige som at give sorteper videre. For sorteper ligger recessivt i generne, og venter kun på en anden sorteper før den viser sig.